I en kamp mellem to af NFLs dårligste hold tog San Francisco 49ers sæsonens første sejr i tiende forsøg. 49ers receiver Marquise Goodwin scorede et langt touchdown kun få timer efter hans søn afgik ved døden pga. graviditetskomplikationer.

1-16 var den samlede record for San Francisco 49ers og New York Giants inden dagens opgør. 49ers kom uden en sejr i deres første år af Kyle Shanahan-genopbygningen, mens Giants langsomt er kollapset efter deres ellers gode 2016.
For Giants fortsatte kollapset med endnu en pinlig indsats. Efter nogle field goals åbnede Giants’ forsvar sig for 49ers som det røde hav gjorde det for Moses. Ligesom de foregående uger tillod de nogle kæmpestore spil, og Marquise Goodwin var første til takke for gavmildheden, da han scorede et 83 yards touchdown.
Det lange touchdown var et meget emotionelt øjeblik, da Goodwin og hans kone kun få timer forinden havde mistet deres barn pga. graviditetskomplikationer.

Goodwins touchdown satte gang i 49ers, og selvom Giants svarede igen med et Evan Engram touchdown, så tilhørte de efterfølgende tre touchdowns 49ers. Gran Celek greb et touchdown, quarterback C.J. Beathard løb et, og rookie runningback Matt Breida lukkede kampen til sidst.
Med sejren er 49ers nu 1-9, mens Giants har en kamp i hånden og kuner 1-8. Begge hold er dog stadig med i kampen om det første valg i næste års draft.