Giants’ general manger, Dave Gettleman, har fået konstateret lymfekræft og vil begynde behandlingen af sygdommen så hurtigt som muligt. Det fortalte han tirsdag i en pressemeddelelse.

Det har emmet af positivitet hos New York Giants under dette års OTA’s, hvor blandt andre Odell Beckham Jr. er til stede og med fine tendenser hos førsteårsspillerne. Men i dag kom en yderst trist nyhed frem: Giants’ nyudpegede general manager, Dave Gettleman, har fået konstateret lymfekræft.

https://twitter.com/NYGDaily/status/1004044396495556608

Sygdommen får dog ifølge Gettleman selv ikke nogen direkte implikationer for hans arbejde med Giants på den korte bane. Selv udtaler han følgende:

Doktorens udsigter i forhold til behandlingen and prognosen er positive, og det samme er jeg. Jeg vil forstætte med at arbejde så meget som behandlingsprocessen nu tillader det, og når jeg ikke er på kontoret vil jeg stadig kommunikere med Pat Shurmur og resten af staben.

Dave Gettleman blev hentet til New York Giants, efter holdet fyrede Jerry Reese, der ellers havde siddet på posten i hele ti år (fra 2007 til 2017). Gettleman har tre år erfaring som general manager i kufferten, da han for ganske nyligt besad posten i Carolina Panthers. Med ham i spidsen for det sportslige uden for banen spille Panthers sig i 2015-sæsonen i Super Bowl 50, hvor Denver Broncos viste sig for stærke.

Image result for dave gettleman giantsDe forfærdelige 80’ere

Lymfekræft er desværre ikke noget, der er fremmed hos Giants. Faktisk er hele fire tidligere Giants-spillere blevet diagnosticeret med den samme sygdom, som Gettleman nu skal kæmpe imod. Samtlige af disse fire tilfælde skete i 1980’erne, og dengang fik det decideret panik til at bryde ud blandt spillerne.

Det gamle Giants Stadium, der er revet ned nu, var nemlig bygget ovenpå en losseplads, og det fik spillerne til at spekulere i, om dette kunne være forklaringen på sygdommen. Man fik aldrig bevist, at der skulle være nogen som helst sammenhæng mellem de to ting. Heldigvis døde ingen af de fire spillere af sygdommen dengang. Dog måtte den daværende linebacker, Dan Lloyd, stoppe sin karriere på grund af sygdommen.