Giants fyrer cheftræneren

0

Efter endnu et nederlag har New York Giants sagt farvel til cheftræner Brian Daboll.

Søndag skete det igen. Giants smed en føring i 4. quarter, og så blev det for meget for ledelsen. Bye, bye Daboll, der med blev sæsonens anden trænerfyring.

Giants var foran mod Chicago Bears med 20-10 i starten af 4. quarter, med endte med at tabe 24-20, da forsvaret opgav to sene touchdowns, og angrebet gik i stå, da rookie quarterback Jaxson Dart blev skadet.

Det var anden gang i sæsonen, at Giants tabte efter at have ført med mindst 10 point med under fire minutter tilbage. Og tredje gang i sæsonen, at de tabte til allersidst eller i overtime.

Den assisterende cheftræner og offensive koordinator Mike Kafka overtager tjansen, og bliver Giants’ midlertidige træner, oplyser en kilde til ESPN. Kafka har de sidste to år været anset som en mulig cheftræner for andre klubber. Nu får han for første gang chancen for at stå i spidsen for et hold.

Giants har kun vundet to af deres første 10 kampe i år. Det er for tredje år i træk, at de får så ringe en start. Og de har blot vundet 11 af 44 kampen de seneste tre sæsoner.

God start førte til tidlig fyring

Brian Daboll fik en drømmeagtig start på tilværelsen som headcoach. Han førte Giants til 9-7-1 og slutspillet i sit første år, hvor de også vandt i første runde over Minnesota Vikings, inden de tabte til Philaldelphia Eagles i divisionsrunde.

Daboll vandt Årets Træner, men hvedebrødsdagene var kortvarige, og siden er det hele kollapset.

Hans 11-33 record gennem de sneste tre sæsoner er kun “undergået” af Tennessee Titans.

HoldRekord
Titans10-33
Giants11-33
Panthers12-32

Kilder: ESPN Research

Dart skade blev dråben

Rookie-quarterback Jaxson Dart pådrog sig en hjernerystelse i Giants’ nederlag søndag, og måske var det dråben, der fik bægeret til at flyde over.

Ét er at træne et hold, og tegne plays, og kalde plays. Noget andet er at coache en ung spiller til at passe på sig selv. Dabolls manglende evne til at gøre dette, og Dart kontinuerlige flirten med store hits og skader, blev til sidst for meget.

Selvom Daboll blev set som drivkraften bag traden, der førte til valget af Dart i første runde, så får han altså ikke lov til at fuldføre sit projekt nu, men kan i stedet følge med fra sofaen resten af året.

Daboll slutter en forglemmelig karriere som Giants’ cheftræner med 20 sejre, 40 nederlag og én uafgjort. Umiddelbart beholder Giants sportschef Joe Schoen, der kom til klubben fra Buffalo sammen med Daboll i 2021.