Giants skiller sig af med Ereck Flowers. Meldingerne fra klubben går på at de enten vil trade eller fritstille ham i dag, tirsdag.

Den noget udskældte tackle og tidligere første runde valg Ereck Flowers ser nu ud til at være fortid i Giants. Siden han blev draftet i 2015 hvor han skulle forbedre den offensive linje har han gjort stort set det modsatte, og været epicentret for den katastrofe som Giants’ offensive linje har været i flere sæsoner.

Flowers blev bænket til fordel for Chad Wheeler i kampen mod Texans, og der så ikke ud til at være nogen udsigt til at han skulle ind og spille igen. Derfor giver beslutningen om at trade ham ganske fin mening.

Om Giants så rent faktisk finder et hold der vil være villige til at give noget som helst for Flowers er utænkeligt. Angiveligt skulle Giants have forsøgt at trade ham både før og under dette års draft, hvor ingen skulle have meldt sig interesseret.

Giants’ General Manager er nu meget tæt på at have gjort hovedrent efter sin forgænger Jerry Reese, der var manden der draftede Flowers i første omgang. Set i bagklogskabens klare lys kan man undre sig over hvordan Reese overhovedet blev forelsket i Flowers til at begynde med. Som tackle har Flowers mange af de fysisk attributter man gerne vil have i en god tackle, men hvad Reese og Giants tydeligvis overså dengang var Flowers’ ringe teknik der hurtigt blev udstillet da han kom til at stå overfor de bedste pass rushere i NFL.