Adrian Peterson meldes skadesfri, og den 33-årige running back søger nu en ny chance i NFL.

Den ikoniske running back, Adrian Peterson, skrev kontrakt med New Orleans Saints i forrige offseason, men opholdet fejlede ganske grueligt. Peterson fik kun 27 berøringer med 81 yards og nul touchdowns fordelt over fire kampe. Kombineret med at Alvin Kamara viste et sensationelt niveau, blev Adrian Peterson handlet videre til Arizona Cardinals, hvor han sluttede 2017 på skadeslisten med en nakkeskade.

NFL Networks Tom Pelissero melder nu, at Adrian Petersons er blevet raskmeldt af sit lægehold. Ydermere fortæller Pelissero, at Peterson nu aktivt søger ny arbejdsgiver samt at han vil være villig til at tage en tjans hos samtlige hold – inklusiv New Orleans Saints:

Situationen i New Orleans er netop interessant, fordi Mark Ingram netop er blevet suspenderet i fire kampe. Sean Payton har efterfølgende udtalt, at Saints ikke i skrivende stund leder efter en ny reserve til running back-positionen, men slog ligeledes fast, at han vil overveje Adrian Peterson, hvis det bliver relevant.

Adrian Petersons  karriere i NFL er indiskutabelt én af de mest iøjnefaldende blandt running backs. Siden han blev draftet i 2007 af Minnesota Vikings er det blevet til 14.291 yards og vanvittige 104 touchdowns. De seneste par sæsoner har imidlertid været præget af skandaler og skader, hvilket bringer tvivl om Petersons fremtid i ligaen.