Mens NFL stadig undersøger sagen nærmere, har New England Patriots indrømmet, at deres produktionshold til en dokumentar uvidende brød reglerne for optagelse af banen under kampen mellem Cincinnati Bengals og Cleveland Browns.

New England Patriots, der for lidt over 10 år blev straffet for sagen “spygate”, er nu igen involveret i en sag om ulovlig videooptagelser af modstandernes sidelinje.

Under kampen mellem Cincinnati Bengals og Cleveland Browns havde New England Patriots udsendt et videohold på tre personer for at lave optagelser til en dokumentar om en af holdets scouts, der var på stadion for at studere Patriots’ kommende modstander Cincinnati Bengals.

Patriots indrømmer nu, at produktionsholdet i den forbindelse optog banen og holdenes sidelinjer, hvilket er et brud på ligaens regler. Ifølge Patriots kendte produktionsholdet, der ikke skulle have noget at gøre med Patriots’ football-afdeling at gøre, ikke til ligaens regler på området. Optagelserne skulle aldrig bruges til andet en dokumentaren, skriver Patriots, men tager fuldt ud ansvar for produktionsholdets handlinger.

Sagen er uheldig for Patriots, der i forrige årti blev straffet hårdt for “Spygate”, hvor holdet gennem en årrække optog modstanderens sidelinje for at aflæse forsvarssignalerne fra trænerne til spillerne på banen. Siden “Spygate” er mængden af forsvarssignaler dog reduceret kraftigt, og kun enkelte små justeringer vil blive kommunikeret med håndsignaler. Dette skyles, at en spiller på forsvaret nu har radio i hjelmen, hvilket ikke var tilfældet før “Spygate”.

Dengang modtog holdet og Bill Belichick store bøder, mens de også fik frataget et førsterundevalg i 2008-draften. NFL har endnu ikke meldt noget ud i denne sag, men må forventes snarligt at komme med en pressemeddelse.