MVP-termometret er tilbage og det er med overraskelser

0

Hver uge kan du her på Gul Klud se vores MVP-termometer, hvor du finder de varmeste kandidater i forhold til at hive prisen hjem som ligaens mest værdifulde spiller.

Termometeret er inddelt i tre kategorier:
Brandvarm – Den eller de spillere, der for alvor slås om den eftertragtede MVP-titel.
Varm – Ligger lige udenfor toppen, men presser på.
Ulmende – De yderste mandater, som måske kan gøre sig gældende.

Listens formål er ikke at gætte på, hvem der ender hvor i MVP-ræset. Det er et bud på, hvordan feltet ser ud lige nu.

Sam Darnold, QB, Minnesota Vikings

Det er jo en overraskelse, men Sam Dornald er ikke til at komme udenom. Han fører ligaen i touchdown-passes med 11 af slagsen og har generelt bare nogle rigtige gode statistikker efter fire ugers football, hvor Vikings jo så også er 4-0. Samlet set er Dornald også i spidsen med en QB-rating på 118,9. På papiret dufter det af Super Bowl:

Quarterback (first 4 team starts)Comp.Att.YardsYPATDsINTsRating
Sam Darnold, Vikings, 2024731069328.8113118.9
Patrick Mahomes, Chiefs, 2017-18841281,1809.2131125.8
Matthew Stafford, Rams, 2021921351,2229.1111120.6

Baker Mayfield, QB, Tampa Bay Buccaneers 

Baker Mayfield har bare været en af de bedste quarterbacks de første fire uger. Senest mod Eagles, hvor han triumferede med 347 kaste-yards, to touchdowns og som glasur på kagen nåede han også endzone løbende for seks point.     

Lamar Jackson, QB, Baltimore Ravens 

Sidste års vinder er – efter søndag nats direkte duel mod en anden MVP-kandidat nemlig Josh Allen – tilbage i MVP-ræset. Jackson er ved at sammensætte en af de bedste sæsoner på jorden, hvor han fører ligaen med 7,5 yards per carry og har gennemsnit på 77 yards per kamp. Det eneste, der trækker ned i Lamars MVP-kandidatur er, at Ravens kun er 2-2, men jo klart med pil op efter sejren mod Bills.

Patrick Mahomes, QB, Kansas City Chiefs 

Modsat Lamar Jackson så har Patrick Mahomes ikke problemer med at føre holdet til sejre. Kansas City Chiefs er 4-0, men indtil videre har Mahomes ikke været lige så sprudlende, som vi har set ham de senere år. Men i sejren mod Los Angeles Chargers havde Mahomes et 54-yard touchdown-kast til rookien Xavier Worthy, der gav mindelser til tidligere MVP-sæsoner.  

Josh Allen, QB, Buffalo Bills

Denne skribent havde allerede ”Josh og Allen de andre” på blokken som en overskrift på MVP-termometret, men så stødte Bills ind i Ravens. Og lige pludselig så Josh Allen ikke så suveræn ud længere. Amerikansk Fodbold er jo en holdsport, så man kan altid diskutere om det er Allens skyld, når det ikke fungere med receiverne og når den offensive linje svigter. Faktum er, at Josh Allen ikke genererede nogen touchdowns mod Ravens og så en man ikke længere brandvarm i MVP-regi.     

C.J Strout, QB, Houston Texans

C.J Strout ligger højt på mange bookmakers liste over favoritter til MVP. Han lavede også et game-winning 69-yard touchdown drive med bare 18 sekunder tilbage mod Jaguars. Og ja ja, Jacksonville sejler, men det var et flot drive alligevel. Og nej nej, han fører ikke i statistikkerne, men det gør wingman og receiver Nico Collins til gengæld med 489 yards. Og en god partner har før været en stærk medvirkende faktor til en MVP-titel.    

Jaydon Daniels, QB, Washington Commanders 

Jaydon Daniels bejler til rookie of the year, men også til MVP. Han har en completion rate på 82,1 procennt i sine første fire NFL-kampe. Det er rekord. I de seneste to kampe har hans completion rate været på 85 procent eller derover. I nedslagtingen af Cardinals ramte han plet på 26 ud af 30 forsøg og nåede både at kaste og løbe for et touchdown.   

Jared Goff, QB, Detroit Lions

Når man rammer på 18 ud af 18 for 242 yards, kaster to touchdowns og også griber et touchdown, så skal man med på listen.

Derrick Henry, RB, Baltimore Ravens

Der er ikke tradition for at andre end quarterbacks kan blande sig i MVP-ræset, men King Henry er kommet godt fra start. Senest med rekordkampen mod Bills.