Køb NFL GamePass
Forside MVP-termometer MVP-termometer uge 2 – Den fattige mands Josh Allen    

MVP-termometer uge 2 – Den fattige mands Josh Allen    

0

Hver uge kan du her på Gul Klud se vores MVP-termometer med de varmeste kandidater til at hive prisen hjem som ligaens mest værdifulde spiller. 

Vi er nået til uge 2, hvor Baltimore Ravens’ defensive koordinator Anthony Weaver lige pludselig er blevet en del af MVP-analysen. Umiddelbart burde det jo være et klart kompliment at sige, at en quarterback ligger lige efter Josh Allen. Men Weavers ordvalg endte med at ramme ham og Ravens som en slags nemesis i kampen mod Saints.

Og så er de store stjerner såsom Stafford, Young og Prescott begyndt at røre på sig. Dog er det ikke nok til, at de er blevet en del af termometret, men det er til gengæld fem andre spændende kandidater, som du finder nedenfor her.             

Prøv NFL GamePass gratis

Vanen tro er vores MVP-termometer inddelt i tre kategorier:  

Brandvarm – Den eller de spillere, der for alvor slås om den eftertragtede MVP-titel 

Varm – Spillere der ligger lige uden for toppen, men som presser sig på  

Ulmende – De yderste mandater, som måske kan gøre sig gældende  

Josh Allen, QB, Buffalo Bills 

Josh Allen åbnede det nye Highmark stadion med bravur med sejr over Lions og topper også denne uges termometer.

Allen tegnede sig for hele fem touchdowns i kampen og byggede på den måde bare videre på den flotte åbning, han havde mod Houston i uge 1. Det er også svært at være forsvar mod Allen. Hvis han ikke kan kaster dem, løber han dem bare selv ind. Altså touchdowns. Han topper sammen med runningbacks således listen nu over flest løbetouchdowns i sæsonen og ligger på en andenplads, når det kommer til kastetouchdowns. Bevares, der er kun spillet to kampe, men det er da en solid start.

Og som umiddelbart ser ud til at fortsætte. Hvad der før sæsonen lignede en spændende tvekamp mellem Herbert og Allen, ser nu noget ensidig ud. Chargers er 0-2 efter tabte kampe til Cardinals og Raiders, så på den baggrund burde det være en let en for Bills.

Men NFL er fuld af overraskelser, så det kan være der kommer en ny en på søndag. 

Brock Purdy, QB, San Francisco 49ers

Fred Warner er jo ikke helt objektiv som linebacker i San Francisco, men pointen han kom med efter sejren over Dolphins om at Brock Purdy viste MVP-klassen er ikke helt skæv.

I kampen ramte Purdy på 20 ud af sine 22 kast for 287 yards med to kastede touchdowns til følge. Han løb også en enkelt ind. Det var den ottende bedste quarterback-præstation i NFL-historien ifølge ESPN. Purdy scorede 99,7 i QBR, hvor 100 er det højeste. Der er aldrig nogen quarterback, der har nået de 100, men Burdy var tæt på til det sidste. 

Nu bliver det spændende at se om Purdy kan holde kadencen mod Hjalte og Cardinals i divisionsopgøret på søndag.  

Tyler Shough, QB, New Orleans Saints

Baltimore Ravens’ defensive koordinator Anthony Weaver kom med et lidt tvetydigt kompliment i ugen op til kampen mod Saints ved at kalde Shough for ”den fattige mands” Josh Allen. Kommentaren gik viralt, men blev også samlet op af Saints’ trænerteam, som kaldte Shough ”poor man” på træningsbanen.

Om det var det, der gjorde – Shough sagde i hvert fald, at han var ekstra tændt på baggrund af udtalelsen – at han førte Saints-mandskabet til en flot comeback-sejr mod Ravens er ikke til at sige. Faktum var i hvert fald, at den unge quarterback tegnede sig for to touchdowns i sejren og i alt 275 yards. Han fører nu ligaen i kasteyards og melder sig på den baggrund ind i MVP-ræset, da han allerede nu viser, hvor vigtig han er for Saints. New Orleans-holdet er af flere og også her på Glud Klud blevet spået en god sæson, som dog led et knæk, da den dygtige venstre tackle Kelvin Banks Jr. blev skadet i sejren.

Og hvis vi lige skal lukke Weavers kommentar – det prøvede han i hvert fald selv på efterfølgende ved at sige, at udtalelsen refererede til en kamp mod Weavers tidligere arbejdsgiver Miami Dolphins sidste år, hvor Shough gjorde det godt. Men det er bare sjældent komplimenterne står skarpt, når man skal ud at forklare dem efterfølgende. 

Patrick Mahomes, QB, Kansas City Chiefs

Chiefs er 2-0 og tilføjelsen af Kenneth Walker III har nok ikke så overraskende vist sig at være en god en af slagsen for Kansas City. Men Mahomes er altså også tilbage og viser solide takter efter skadespausen. 

Han har kastet for 566 yards i de to kampe med fem touchdowns til følge og ulmer i hvert fald på denne uges termometer.   

Jaxon Smith-Njigba, WR, Seattle Seahawks 

MVP-titlen handler jo selvsagt om at være særdeles vigtig for holdet. Det er quarterbacken per automatik og derfor løber angrebslederne stort set altid med titlen. Men lige nu er Jaxon Smith-Njigba altså den vigtigste i Seattle.

Seahawks har scoret fire touchdowns i år. De fire touchdowns har Jaxon Smith-Njigba stået for. Han fører også ligaen i reception-yards og bliver det ved, kan det da godt være, at det ikke er en quarterback, der løber med titlen i år.