
Med under to uger til draften har Claus Elming lavet sin første mock draft, og den byder på et par gedigne overraskelser.
OK, lad mig sige det med samme. Den Mock draft, du sidder med her, ligner ikke mange andre, du kommer til at se. Og det er der én helt bestemt grund til.
Jeg har nemlig ikke forsøgt at forudsige, hvad holdene gør, men har derimod valgt spillere ud fra, hvad jeg synes holdene burde gøre.
Det betyder, at Titans IKKE tager quarterback Cam Ward med pick 1. Det betyder også en overraskende quarterback i top 10, og så et par spillere, jeg er lidt forelskede i, der bliver draftet højere end tilfældet er næste torsdag, og også et par spillere, der sniger sig ind i første runde.
Hvad synes du om min mock draft? Smid en kommentar her, på facebook eller på X.
Og hold telefonen på langs for den bedste oplevelse. God fornøjelse,
1. runde, pick 1-16
1 | ![]() | Tennesee Titans | ||
![]() | Travis Hunter, CB/WR, Colorado Jeg ved godt, at det næppe sker, men hvis jeg var Titans ville jeg nappe en af de mest atletiske fænomener nogensinde frem for en quarterback. | |||
2 | ![]() | Cleveland Browns | ||
![]() | Abdul Carter, Edge, Penn State. Forestil dig Myles Garrett på den ene side og Abdul Carter på den anden. Stakkels quarterbacks siger jeg bare. | |||
3 | ![]() | New York Giants | ||
![]() | Cam Ward, QB, Miami Jeg overvejede simpelthen, at lade Giants tage Ashton Jeanty, men så ville jeg få alle Giants-fans på nakken, så jeg tager draftens formodede bedste quarterback. | |||
4 | ![]() | New England Patriots | ||
![]() | Ashton Jeanty, RB, Boise St. Jeg er ret pjattet med ham her, og selvom det måske ville være fornuftigt at give Drake Maye noget beskyttelse, så får han i stedet en vild runningback | |||
5 | ![]() | Jacksonville Jaguars | ||
![]() | Mason Graham, DT, Michigan Jeg var lidt i tvivl her om det var for tidligt at drafte en tight end, så vi vælger Graham, der giver dem fart og power på den defensive linje. | |||
6 | ![]() | Las Vegas Raiders | ||
![]() | Shedeur Sanders, QB, Colorado Raiders blev snydt for en quarterback sidste år. Det sker ikke i år, så de napper Sanders (der er søn af den legendariske Deion Sanders). | |||
7 | ![]() | New York Jets | ||
![]() | Tyler Warren, TE, Penn State Måske et lille chok for de fleste. Tyler Warren foran diverse receivere, men Warren bliver en stjerne, hvor det kan være sværere at ramme plet på årets bedste receiver. | |||
8 | ![]() | Carolina Panthers | ||
![]() | Jalon Walker, Edge, Georgia Georgia laver altid gode forsvarsspillere og i år kommer der et multitalent ind i NFL. Walker kan spille lidt af hvert og bliver en spændende tilføjelse til Panthers forsvar. | |||
9 | ![]() | New Orleans Saints | ||
![]() | Jalen Milroe, QB, Alabama Et kæmpe reach måske. Men jeg er lidt forelsket i Milroe, der minder mig om Michael Vick, og med skaden til Derek Carr har Saints brug for en quarterback. | |||
10 | ![]() | Chicago Bears | ||
![]() | Armand Membou, OT, Missouri Bears har allerede forstærket den indvendige del af den offensive linje i free agency, og nu kommer en kæmpe dude ind via draften – Caleb Williams er glad… | |||
11 | ![]() | San Francisco 49ers | ||
![]() | Will Campbell, OT, LSU Jeg overvejede en recevier her, men 49ers har brug for hjælp i skyttegravene, så Brock Purdy får en ny bedste ven på den offensive linje. | |||
12 | ![]() | Dallas Cowboys | ||
![]() | Omarion Hampton, RB, North Carolina Cowboys har ikke haft en top runningback i flere år, så nu får de en rigtig bulderbasse i Hampton, der hellere vil løbe gennem folk end udenom dem. | |||
13 | ![]() | Miami Dolphins | ||
![]() | Kelvin Banks, OT, Texas Med Terrion Armsteads overraskende pension mangler Dolphins hjælp på den offensive linje og Banks falder lige ned i skødet på dem. | |||
14 | ![]() | Indianapolis Colts | ||
![]() | Colston Loveland, TE, Michigan I den rigtige draft sidder Chargers og Jim Harbaugh og krydser fingre for at Loveland falder til dem på pick 22, men her finder Michigan-stjernen et nyt hjem hos Colts | |||
15 | ![]() | Atlanta Falcons | ||
![]() | Shemar Stewart, Edge, Texas A&M En meget alsidig spiller, der kan spille både Edge og Tackle. En monster atlet, der stadig ikke har nået sit potentiale – men et muligt steal af Falcons, der savner pass rush. | |||
16 | ![]() | Arizona Cardinals | ||
![]() | Tetairoa McMillan, WR, Arizona Vi skulle helt ned på pick 16 for at finde den første receiver. Cardinals vælger McMillan, der spillede college-bold for Arizona, så han bliver i nabolaget. | |||








































