Mike Zimmer henter værdifuld erfaring til sin trænerstab.

Den erfarne trænerprofil Dom Capers bliver en del af Mike Zimmers trænerstab i 2020-sæsonen. Således har Capers skrevet under på en kontrakt, der gør ham til “senior defensiv assistenttræner”.

Dom Capers har trænet i NFL i hele 32 sæsoner. Capers har bl.a. været cheftræner for både Carolina Panthers og Houston Texans, hvortil han blev kåret til årets træner i NFL i 1996 for førstnævnte.

Den 69-årige træner har ligeledes erfaring som defensiv koordinator hos Pittsburgh Steelers, Jacksonville Jaguars, Miami Dolphins og ærkerivalerne fra Green Bay Packers.

I 2019 fungerede Dom Capers i en tilsvarende rolle som senior defensiv assistenttræner for Jacksonville Jaguars.

Skriv en kommentar