En af de unge spillere for Minnesota Vikings er kommet i søgelyset efter en potentielt trist sag. Cornerbacken er anklaget for vold mod sin kæreste.

Jeff Gladney har meldt sig selv til politiet efter en anklage omkring vold mod en kæreste er kommet frem. Cornerbacken havde egentligt betalt sin egen kaution, men har ifølge journalist J.D. Miles fra Dallas TV-stationen CBS 11, henvendt sig igen og er nu i politiets forvaring. 

Sagen stammer fra hændelser, der fandt sted den 2. april i år.

Anklagerne omkring vold kommer fra en kvinde, der fortæller at være i et forhold med NFL-spilleren. Angiveligt skulle den 24-årige spiller have slået, taget kvælertag på kvinden, holdt hendes hår, mens han kørte bil og kvinden var udenfor køretøjet samt trukket hende hen af gulvet i hendes hår og fikseret hendes ansigt for at få adgang til hendes telefon.

Hele sagen opstod efter et skænderi omhandlende beskeder kvinden havde modtaget på sin telefon. Politiet bekræfter, at kvinden har indgivet anklagen og har haft blå mærker i hendes ansigt og på kroppen samt rifter på hals og knæ.

Det er en alvorlig sag for den unge spiller, der blev valgt i første runde af draften i fjor. Han spillede alle 16 kampe for Minnesota i sin rookiesæson, 15 af disse kampe fra start. Vikings har udsendt en pressemeddelelse omkring sagen, hvori de skriver følgende:

“Vi ved, at Jeff er blevet anholdt og er i gang med at samle yderligere informationer. Vi tager denne sag meget seriøst idet de rapporterede anklager er utroligt foruroligende. På dette tidspunkt ønsker vi ikke at kommentere sagen yderligere.”

Bliver der rejst tiltale og findes Gladney skyldig, så kan han få mellem to og ti års fængsel.