I mange år har John Sullivan været startende center for Minnesota Vikings. I den kommende sæson skal vi dog vænne os til, at se ham i en anden uniform.

Minnesota Vikings har informeret Sullivan om, at han er blevet fritstillet. Det efter holdet ikke kunne finde et hold, der ville trade sig til den rutineret center.

I sidste sæson gik Sullivan glip af hele 2015-sæsonen. Det skete, efter han to gange måtte opereres i ryggen. Dermed vil Sullivans sidste kamp for Vikings være tilbage i 2014. Han nåede at tilbringe otte sæsoner hos NFC North-mandskabet. Her blev det til 109 kampe.

Fremover vil det være Joe Berger som er startende center for Vikings. Han slog Sullivan af under holdets forberedelser til den kommende sæson.

På trods af, at Sullivan ikke længere er hos Minnesota Vikings, så har han sendt nogle trøstende ord afsted mod hans tidligere holdkammerat Teddy Bridgewater, som kom til skade under gårdagens træning, og er tabt for denne sæson.