Danielle Hunter fejrer et stort spil i kampen Vikings mod Redskins d.12/11-2017

Danielle Hunter kom ind i ligaen i 2015. Siden da har han haft 25,5 sacks. Det er det højeste antal af alle de spillere, der kom ind i ligaen samtidig med ham, og det placerer ham foran spillere som Vic Beasley, Frank Clark og Preston Smith. Nu har Minnesota Vikings sørget for, at han får muligheden for at lave endnu flere sacks i den lilla trøje.

Den 23-årige unge forsvarsprofil forbliver i Minnesota flere år ud i fremtiden. Danielle Hunter har nemlig underskrevet en kontrakt på 5 år til en samlet værdi af 72 millioner dollar, hvoraf de 40 millioner er garanteret samt inklusiv en underskrivningsbonus på hele 15 millioner dollar.

Hunter havde sin første fulde sæson som starter i 2017, og han var dermed en del af Vikings historisk gode forsvar, der førte ligaen i færrest tilladte points, yards og tredje downs.

Både Vikings’ cheftræner Mike Zimmer og holdets General Manager Rick Spielman havde kun store roser at give til deres unge forsvarsprofil i kølvandet på hans forlængelse med klubben. Både når det gjaldt hans optræden på, men også udenfor banen.

Zimmer fortalte til Twin Cities Media om en episode under en træningslejr i 2015, at Dallas Cowboys forsvarsspilleren Greg Ellis, som Zimmer tidligere havde trænet, havde sammenlignet Hunter med forsvarslegenden DeMarcus Ware.

Til det skulle Zimmer havde svaret i spøg, at “du må være tosset”, men måske var Ellis ikke lige så tosset, som Zimmer først havde antaget. Siden da har Hunter nemlig bevist, at han kan spille på højt niveau, og Zimmer anerkender nu, at den fysiske udvikling som Hunter har gennemgået i sin korte tid i ligaen er “yderst bemærkelsesværdig”.

Det er dog ikke kun Vikings, der er glade for at beholde deres unge profil.

Hunter selv beskriver til vikings.com, at han rystede af begejstring over hans forlængelse, og at han næsten havde svært ved at forstå at det virkelig skete.

Hunter vil dog på trods af den store kontrakt fortsat fokusere på det samme, som han hele tiden har gjort, hvilket ifølge ham selv er at blive med at forbedre sit spil og gøre præcis, hvad hans trænere beder ham om.

Forlængelsen af Hunter skal ses som et led i en større plan fra Vikings side, da holdet er i gang med at få sikret sig, at deres forsvarskerne kan forblive intakt flere år ud i fremtiden.

Tidligere på året fik linebackeren Eric Kendricks også sin kontraktforlængelse, og forsvarsprofiler som Everson Griffen, Linvahl Joseph, Xavier Rhodes og Harrison Smith har alle fået forlænget deres kontrakter inden for de sidste to år.

Dermed er der lagt op til, at Vikings vil forblive stærke i forsvaret de kommende år.

De næste to profiler der står til en mulig kontraktforlængelse er linebackeren Anthony Barr og receiveren Stefon Diggs, og der tyder det på, at Vikings har et større puslespil, der skal gå op, hvis det skal lykkedes dem at beholde begge profiler.

Dermed viser Vikings, at det var en prioritet fra deres side at forlænge med Hunter, og at de har store forhåbninger for hans fremtid i Minnesota.

Hunter har indtil videre i sin karriere haft 25,5 sacks, 1 safety, 90 tacklinger og 3 forcerede fumbles.