Minnesota Vikings må undvære en af holdets absolutte bedste spillere, da han skal bruge tid med familien efter tragisk dødsfald.

Vikingsstjernen Dalvin Cook har spillet sin sidste kamp i denne sæson. Han går glip af divisionsopgøret mod Detroit Lions efter en familietragedie. Runningbackens blot 46-årige far er gået pludseligt og uventet gået bort, og derfor tager Cook hjem for at være sammen med familien.

Ifølge NFL Networks Tom Pelissero havde den 25-årige angrebsspiller et stort ønske om at gøre sin fremragende sæson færdig, men tid med søskende, moder og andre familiemedlemmer i denne svære tid var naturligvis vigtigere.

Cook har spillet karrierens bedste og mest produktive professionelle sæson. Efter runningbacken havde en svær start i NFL, da de første to år i ligaen blev ødelagt af skader, har han for alvor fået tur i den. Angrebsspilleren fører NFL i totale yards med samlede 1918 yards, derudover han han også scoret 17 touchdowns i 14 kampe i år. Cook missede et enkelt opgør grundet skade og nu sæsonens sidste opgør grundet familietragedien.

Vikingsspilleren har med sine 1557 yards løbet for nestflest af alle i NFL i denne sæson, kun overgået af Derrick Henry, der med en kamp mere i bagagen for nuværende har løbet for 1777 yards. Cook har derudover en delt førsteplads i kategorien løbetouchdowns med 16. Den førsteplads deler han med Alvin Kamara, som i den forgangne spillerunde scorede seks af slagsen.

Dalvin Cook har dermed også spillet gennem det første år af sin nye kontrakt, som han underskrev inden sæsonen. Runningbacken er bundet til Vikings de næste fire år. Organisationen har kondoleret deres spillers triste tab på Twitter.