Minnesota Vikings giver kicker Dan Bailey endnu en sæson i klubben. Bailey har fået en kontrakt af et års varighed med en værdi op til to millioner dollar.

Dan Bailey skal også sparke field goals for Minnesota Vikings i denne sæson. Vikingerne har givet den tidligere så pålidelige Dallas Cowboys-kicker en etårig kontrakt til en million dollar, der kan stige til to millioner dollar, hvis Bailey lever op til en række præstationsbonusser. Det beretter NFL Networks Tom Pelissero.

Vikings har offentliggjort aftalen.

Dan Bailey blev ikke draftet i 2011, men skrev efterfølgende under med Dallas Cowboys, hvor han frem til 2016 var en af NFL’s bedste kickere. I 2017 havde han dog sin karrieres hidtil dårligste sæson i Dallas, hvorefter han skiftede til Minnesota i 2018. Hos NFLmings lilla helte fortsatte de ustabile præstationer for kickeren, der blot satte 75 procent af sine field goals i 2018, men nu får han altså endnu en chance for at bevise sig.