Tyreek Hill tilbageholdt af politiet før kampstart

0

Miami Dolphins’ superstjerne er blevet tilbageholdt af politiet efter et trafikuheld udspillede sig før sæsonpremieren mod Jacksonville Jaguars.

Der udbrød kaotiske scener i Miami Gardens, før Dolphins starter sit grundspil mod statsbørnene fra Jacksonville Jaguars. Miami Dolphins’ superstjerne Tyreek Hill blev tilbageholdt af politiet, efter at han efter sigende medvirkede i et trafikuheld.

Ifølge NFL Network indtraf trafikuheldet tæt ved Miami Dolphins’ hjemmebane Hard Rock Stadium. Tyreek Hill blev efterfølgende tilbageholdt af politiet for sin medvirken i trafikuheldet.

Miami Dolphins har selv bekræftet hændelsen. Holdet skriver også på sine sociale medier, at flere af Hills holdkammerater overværede både trafikuheldet og de efterfølgende scener, hvor de forsøgte at hjælpe ham.

Tyreek Hill skulle efterfølgende være blevet løsladt af politiet, og han forventes at spille i opgøret mod Jacksonville Jaguars, der løber af stablen kl. 19:00 dansk tid.