Miami Dolphins siger selv, at de ikke er i gang med at smide sæsonen for at vælge først i den kommende draft. Men selvom de siger det, så lader det altså til, at holdet er indstillet på at tabe.

Nu er det kommet frem, at en af holdets stjerner, Minkah Fitzpatrick, har fået lov at forlade holdet, hvis Dolphins kan få den rette kompensation.

Minkah Fitzpatrick blev valgt som #11 i forrige års draft og er derfor under kontrakt igennem 2021 sæsonen. Dertil kommer, at han som førsterundevalg har indskrevet en holdoption i sin kontrakt, så han er reelt på kontrakt igennem 2022 sæsonen, hvis et hold ønsker det.

Dolphins skal angiveligt have efterspurgt et valg i første runde som kompensation, men kunne måske tage til takke med et valg i anden runde.