Miami Dolphins’ unge wide receiver Jarvis Landry, mener han allerede nu er den bedste i NFL. Det fortæller han til PFT live.

I radioshowet hvor Jarvis Landry taler med Mike Florio fra ProFootballTalk, fortæller han også hvorfor han mener, at han er den bedste wide receiver i hele ligaen.

”Jeg synes, at de ting som i ser hver søndag, er et bevis på det hårde arbejde jeg laver i offseason og i løbet af ugen. Bare at have muligheden for at blive nævnt sammen med nogle af de andre wide receivere som jeg har stor respekt for siger meget, men jeg føler at jeg er den bedste wide receiver i NFL.”

Jarvis Landry spiller for et svingende Miami Dolphins mandskab, og det kan være en af forklaringerne på den manglende opmærksomhed som receiveren mangler.

”Jeg ville ønske jeg kunne styre dét, men det kan jeg ikke. Det eneste jeg kan styre er, at gå ud på banen hver søndag og levere, og vinde kampe til Miami Dolphins. Det er dét eneste jeg bekymrer mig om.” udtaler Jarvis Landry.

Jarvis Landry er blot 23 år, men er i gang med sin tredje sæson i NFL. Han har i år grebet 46 bolde til 572 yards og et touchdown. I karrieren har den lille playmaker bidraget med 240 grebet bolde til 2.487 yards og 10 touchdowns.