Dolphins stod klar med den helt store gaveæske, men kunne ikke få lukket handlen med Houston Texans. Handlen var betinget af, at Watson kunne indgå forlig med de 22 kvinder.

Det var den helt store transfersaga, som aldrig blev forløst. Watson har på grund af anklagerne fra de 22 kvinder endnu ikke været på banen i år, og der venter en potentiel karantæne, når først NFL er kommet til bunds i sagen.

Dolphins har dog tidligere givet udtryk for, at de er tilfredse med Tua. Der var rygter om, at cheftræner Brian Flores hellere ville have haft Justin Herbert, men det rygte skød sportsdirektøren Chris Grier ned.

Han sagde desuden, at holdet gik efter Watson fordi det var en enestående mulighed – ikke fordi man forsøger at erstatte Tua.