Miami Dolphins’ førsterundevalg fra 2013, defensive end Dion Jordan, forventes i dag at træne med holdet for første gang siden december 2014.

Da NFL-holdene under 2013-Draften skulle vælge fremtidens stjerner, var der især en spiller, der strøg op ad listerne. Defensive end Dion Jordan imponerede talentspejderne med sin længde og eksplosivitet og endte med at blive valgt af Miami Dolphins som den blot tredje spiller.

Men Jordans NFL-karriere gik langt fra som håbet. Hans rookie-sæson var skuffende, og i 2014 fik han to forskellige karantæne for brud på NFLs regler for brug af ulovlige stoffer. Den 28. april sidste år blev han tildelt karantæne i hele 2015-sæson for sin tredje forseelse.

Nu får Jordan muligvis en ny chance for at bevise sig i NFL. Miami Dolphins har i hvert fald fjernet ham fra den såkaldte non-football injury list, og forsvarsspilleren forventes i dag at træne med sine holdkammerater for første gang siden december 2014.

Der er ingen tvivl om, at det stadig er for tidligt at vurdere, om Jordan overhovedet får spilletid i denne sæson. Men han er helt sikkert på rette vej, og så kan vi håbe, at han kan holde næsen i sporet.

https://twitter.com/Robi2184/status/801162141382348801