Tilbage i maj måned sidste år, der blev Jared Goff draftet, som den første af alle. I år lykkedes det blot Rams, at vinde fire kampe.
Det var bestemt ikke Los Angeles Rams’ sæson i år. På trods af en okay start med sejre, så røg hjulene fuldstændig af holdet, som endte med en skuffende 4-12 rekord. Det kostede også Jeff Fisher sin stilling som cheftræner.
Jared Goff er dog overbevidst om, at holdet kommer stærkere tilbage næste år. Her tænker han især på, at han har prøvet det hele i college med sin skole California, hvor han i sin første sæson gik 1-11.

”Tilbage i college der ændrede vi kulturen på holdet. Året efter vandt vi en masse, og det med de samme gutter, som var gået 1-11 året før. Det er dét, jeg tror, sker her næste sæson” udtaler Goff til ESPN.

En af de ting som bliver ændret på holdet, er dens ledelse. Rams har endnu ikke besluttet sig for, hvem der skal overtage styringen efter Jeff Fisher.