Jon Gruden er efter offentliggørelsen af en række e-mails med racistisk, misogynistisk og sexistisk sprogbrug, trådt tilbage som cheftræner for Las Vegas Raiders, det skriver holdet på Twitter.

I sidste uge kom det frem, at Gruden i 2011, som en del af ESPN’s kommentatorhold, havde sendt en e-mail til daværende præsident af Washington Redskins, Bruce Allen, hvori han skrev, at DeMaurice Smith, direktøren for NFL spillerforening, som er sort, havde ‘læber på størrelse med Michelin-dæk’. Kommentaren kaldes racistisk, fordi den spiller på racistiske stereotyper.

Selvom Gruden hurtigt udsendte en undskyldning, blev det dog ikke bedre for den 58-årige nu forhenværende Raiders-træner. Det I dag offentliggjorde New York Times nemlig endnu flere emails, hvori Gruden over en længere periode blandet andet har talt om sit problem med kvindelige dommere, homoseksuelle spillere, og knælen for nationalsangen. Ydermere har talt grimt om flere trænere, ejere og journalister. mest bemærkelsesværdigt er det nok, at Gruden kaldte Roger Goodell en ‘faggot’ og ‘clueless anti football pussy’.

NFL har de senere år kæmpet en vanskelig intern kamp vedrørende raceforhold. Da sagens karakter for alvor viste sig, stod det derfor klart, at Grudens tid som NFL-træner var ovre. Det er ikke en sag, NFL har råd til ikke at reagere på hurtigt. Gruden har ganske vist selv sagt op, men han ville med al sandsynlighed have blevet afskediget snarligt alligevel.

Grudens chokerende og hurtige exit efterlader Raiders med Rich Bisaccia som midlertidig cheftræner. I sagens natur spekulerer football-fans allerede i, hvem der mon kan overtage cheftrænerjobbet på længere sigt, og her nævnes den tidligere Philadelphia Eagles-træner, Doug Peterson flittigt. Hvad der kommer til at ske er dog fuldstændig uvist.

Raiders, der efter en flot 3-0 start er faldet til 3-2, skal forsøge at samle stumperne og komme i gear til på søndag, hvor de gæster Denver Broncos kl. 22.25 dansk tid.