Amari Cooper vender tilbage hvor han startede karrieren

0

Amari Cooper vender tilbage til Raiders, ti år efter klubben draftede ham i første runde.

Receiveren Amari Cooper er tilbage i sliver and black. Cooper har skrevet under på en ét-årig aftale med Raiders. Nyheden kommer meget hurtigt efter, at Raiders nuværende receiver, Jakobi Meyers, har ønsket at komme væk fra klubben grundet uenigheder om en ny kontrakt.

Cooper har længe været en af de bedste tilbageværende free agents. Nu har den fem-dobbelte pro bowler endelig fundet sin klub. En klub han kender særdeles godt. Dog vender den 31-årige receiver tilbage til et noget andet Raiders hold end han forlod.

Se NFL draften gratis.

Cooper nåede at spille tre sæsoner for Raiders, der valgte ham som nr. fire overall i 2015. I sin karriere har Cooper produceret 711 grebne bolde for 10.033 yards og 64 touchdowns.