
Tennessee Titans gør deres altoverskyggende forsvarsstjerne Jeffery Simmons til den bedst betalte defensive tackle i NFL.
Tennessee Titans og Jeffery Simmons har landet en treårig kontraktforlængelse, som kan indbringe sidstnævnte i omegnen af 700 millioner danske kroner ($105.8 mio.).
Dermed overgår Jeffery Simmons den mangeårige superstjerne Chris Jones som dén defensive tackle, der har den højeste årsløn i NFL.
Jeffery Simmons har været ét af ganske få lyspunkter i Tennessee Titans’ nyere historie. I løbet af de seneste fem sæsoner har Simmons etableret sig blandt de allerbedste på sin position, hvortil han er blevet udnævnt til tre All Pro-hold og stemt i fire Pro Bowls.
Samlet set står Simmons noteret for 99 kampe for Tennessee Titans, hvori han har leveret 376 tacklinger, 42,5 sacks og otte forcerede fumbles.
Kontraktforlængelsen sker efter, at Jeffery Simmons spillede sin hidtil bedste sæson som professionel. Simmons satte personlige sæsonrekorder over hele statistiklinjen, efter at han leverede 11 sacks, 17 tacklinger for tabte yards, 21 quarterback-hits og tre forcerede fumbles.
Tennessee Titans valgte oprindeligt Simmons i første runde af 2019-draften.








