Pittsburgh Steelers og Minkah Fitzpatrick er blevet enige om en fireårig kontraktforlængelse, der gør sidstnævnte til ligaens bedst betalte safety.

Efter tre succesfulde sæsoner forlænger Pittsburgh Steelers og Minkah Fitzpatrick samarbejdet. Parterne er nået til enighed om en fireårig kontraktforlængelse, der potentielt indbringer Fitzpatrick omkring 520 millioner danske kroner.

Det betyder, at Minkah Fitzpatrick kan komme til at tjene i omegnen af 130 millioner danske kroner hvert eneste år, hvilket er det højeste niveau blandt safeties i NFL.

Kontraktforlængelsen skal ses i lyset af tre sæsoner, hvor Minkah Fitzpatrick har etableret sig som en profil i Steelers’ forsvarsgeledder. Hidtil står Fitzpatrick noteret for 46 kampe i sort og gul, hvor han har leveret 244 tacklinger, 11 interceptions og to scoringer, ligesom han er blevet udnævnt til to All Pro-førstehold i henholdsvis 2019 og 2020.

I den seneste sæson leverede Minkah Fitzpatrick 124 tacklinger og to interceptions, da han hjalp Steelers til slutspilsavancement.