Rams forlænger med Sean McVay og Les Snead

0

Los Angeles Rams fortsætter kursen og forlænger aftalerne med to af de mest indflydelsesrige personer i holdets nyere historie.

Los Angeles Rams har offentliggjort, at de har indgået længerevarende kontraktforlængelser med cheftræner Sean McVay og general manager Les Snead.

Kontraktforlængelserne bliver offentliggjort i kølvandet på, at Los Angeles Rams tabte NFC-finalen til divisionsrivalerne fra Seattle Seahawks. Forinden havde Rams vundet 12 kampe i 2025-grundspillet, hvor de til tider lignede det bedste hold i NFL.

Det er ni år siden, at Les Snead ansatte Sean McVay som Rams’ cheftræner, selvom han bare var 30 år gammel på dét tidspunkt.

Siden da har Sean McVay og Les Snead været tæt forbundet, og de har ført Rams til en enkelt Super Bowl-titel, to Super Bowl-optrædener og fire NFC West-divisionstitler.

Sean McVay blev også den yngste cheftræner til at vinde Super Bowl i en alder af 36 år, da Rams vandt Super Bowl LVI over Cincinnati Bengals.

Samlet set har Los Angeles Rams vundet 102 af 165 grundspilskampe og 10 af 16 slutspilskampe under Sean McVay og Les Snead.

Læs også: Sådan byggede John Schneider sit tredje Super Bowl-hold