New England Patriots og Ja’Whaun Bentley er nået til enighed om en toårig kontraktforlængelse.

I løbet af de seneste sæsoner har Ja’Whaun Bentley fået sit store gennembrud i NFL, og det belønner New England Patriots nu med en toårig kontraktforlængelse. Med sin nye kontrakt kan Bentley potentielt tjene i omegnen af 130 millioner danske kroner, hvoraf cirka 60 millioner af lønkronerne er garanteret at lande i hans lomme.

Det har længe været velkendt, at Ja’Whaun Bentley havde en stor stjerne i New England, hvor flere af hans trænere og holdkammerater løbende har hyldet ham som én af Patriots’ ledere i omklædningsrummet. I de seneste sæsoner har Bentley også fået hul på bylden på banen, hvor han er ved at etablere sig blandt de bedste linebackers i NFL.

I 2022 leverede Ja’Whaun Bentley sin foreløbigt bedste sæson som professionel, da det blev til 125 tacklinger, tre sacks og en interception. Det er glimrende værdi for en spiller, som Patriots oprindeligt valgte i femte runde af 2018-draften, og som først blev starter i 2020-sæsonen.