
Dallas Cowboys gør Brandon Aubrey til den bedst betalte kicker i ligaens historie.
I løbet af de seneste år har Brandon Aubrey været den mest træfsikre kicker i NFL. Fremover bliver han betalt derefter.
Dallas Cowboys og Brandon Aubrey har landet en fireårig kontraktforlængelse, som kan løbe op i godt 180 millioner danske kroner ($28 mio.).
Aftalen sætter en ny milepæl for kicker-positionen, da det er den mest lukrative kontraktforlængelse, der nogensinde er givet til en kicker i NFL.
Brandon Aubrey har bare spillet tre år i NFL, siden han skiftede Birmingham Stallions ud med Dallas Cowboys inden 2023-sæsonen.
Siden da har Aubrey sendt 112 af sine 127 field goal-forsøg ind mellem stængerne, hvilket giver ham en konverteringsrate på svimlende 88,2 procent.
Deraf har Brandon Aubrey ramt på 35 af sine 44 spark fra mindst 50 yards afstand, og han er indehaver af rekorden for flest vellykkede spark fra mindst 60 yards (seks).
Som følge er Brandon Aubrey blevet udnævnt All Pro-holdet og stemt i Pro Bowl i samtlige af sine tre sæsoner i NFL.








