Buffalo Bills er blevet enige med safety Micah Hyde om en toårig forlængelse, der holder forsvarsspilleren i klubben til og med 2023-sæsonen
Buffalo Bills har givet holdets startende safety Micah Hyde en forsinket 30-års fødselsdagsgave.
Hyde, der fyldte 30 år i december, har skrevet under på en toårig kontraktforlængelse med Bills. Klubben havde allerede papir på Hyde i 2021, og forlængelsen holder derved Hyde i Buffalo de næste tre sæsoner.
Kontraktforlængelsen har efter sigende en værdi på 19,25 millioner dollar
Micah Hyde kom til Buffalo Bills før 2017-sæsonen, hvor han spillede sig i karrierens hidtil eneste Pro Bowl. Han har været en solid starter for Buffalo og startet 62 af 64 mulige kampe i sine fire sæsoner for klubben.