Chicago Bears og Bobby Massie er blevet enige om en fireårig forlængelse, der holder Massie i Chicago til og med 2022-sæsonen. Forlængelsen skulle have en værdi på over $8 millioner per sæson, hvilket gør Massie til en af ligaens fem bedst betalte højre tackles
Når Chicago Bears i 2019 skal bygge videre på de lovende takter fra denne sæson, bliver det med den samme offensive linje, der i 2018-sæsonen blot tillod 33 sacks. Chicago har nemlig offentliggjort, at de har skrevet en fireårig forlængelse med højre tackle Bobby Massie.
#Bears announced a four-year extension for right tackle Bobby Massie. All five starting OL are now under contract for next season. It will be longer once Cody Whitehair receives his own extension.
— Adam Jahns (@adamjahns) January 26, 2019
Ifølge NFL Networks Ian Rapoport skulle forlængelsen have en værdi på mere end $8 millioner per sæson. I så fald vil Massie være en af blot fem højre tackles i NFL der tjener $8 millioner om året eller mere. De andre er Eagles’ Lane Johnson ($11.25 millioner/sæson), Lions’ Ricky Wagner ($9.5 millioner/sæson), Rams’ Rob Havenstein ($8.125 millioner/sæson) og Redskins’ Morgan Moses ($8 millioner/sæson).
Med forlængelsen har Chicago sikret, at endnu en af deres kernespillere er at finde hos klubben langt ud i fremtiden.
Bears under contract through at least 2021: Khalil Mack, Kyle Fuller, Roquan Smith, Akiem Hicks, Mitch Trubisky, Eddie Goldman, Bobby Massie, Charles Leno, Jr., Trey Burton, Kyle Long, James Daniels, Anthony Miller, Taylor Gabriel. Excellent nucleus.
— Field Yates (@FieldYates) January 26, 2019