Washingtons Redskins quarterback Kirk Cousins spiller i år på en et-årig kontrakt, efter han fik franchisetagget af klubben i offseason. Med sit stærke spil har han nu overbevist Redskins’ ledelse om, at han skal være deres quarterback i fremtiden.

Forud for sidste sæson var Washington Redskins lidt i en quarterbacklimbo. Robert Griffin III var brændt ud efter en stærk rookiesæson, og så var det fjerderundevalget fra samme år, Kirk Cousins, der skulle starte. Forventninger var ikke store, for Cousins havde været svingende i de få kampe, han havde fået, når RGIII var skadet. Men Cousins spillede en rigtig fin sæson, og førte Redskins i slutspillet. Alligevel var det ikke nok til, at Redskins ville lave en lang kontrakt med ham. I stedet fik han franchisetagget, og en et-årig kontrakt.

I denne sæson har Cousins spillet fremragende, og nu vil Redskins holde på ham ligegyldig hvad. CBS Sports’ Jason La Canfora skriver, at Redskins vil give Cousins franchise-tagget igen, hvis ikke parterne kan blive enige om en lang kontrakt. Det er en dyr løsning, for så skal Cousins have 120% af sin løn på knap $20 mio, så han ville få $23,94 mio.

Ifølge La Canfora, så er Redskins tvunget ud i at give mange penge for Cousins. Flere hold skulle nemlig have udtrykt interesse, såfremt han skulle blive en free-agent. La Canfora siger, at Cousins vil kræve mindst $23 mio. om året, og måske nærmere de $25 mio.

Cousins fik da også sendt en besked til Redskins’ sportschef Scot McCloughan, efter holdets sejr over Packers. Den kan du se her.

[youtube https://www.youtube.com/watch?v=awykhQ27HwQ]