Washington Redskins’ cheftræner, Jay Gruden, virker overbevist om, at Kirk Cousins stadig er holdets quarterback i næste sæson.

New York Giants spolerede Washington Redskins’ sæson ved at besejre Kirk Cousins og Co. i 17. spillerunde. Med en sejr havde Redskins spillet sig i slutspillet, men i stedet måtte Jay Grudens mandskab tage til takke med en forlænget offseason.
Cousins spillede under ‘franchise tagget’ i 2016, og nu er spørgsmålet så, om Washington når til en enighed med quarterbacken om en langvarig kontrakt, franchise tagger ham igen eller lader ham gå. Ifølge cheftræner Jay Gruden skal løsningen findes blandt de to første muligheder.
“Vi regner med at have Kirk tilbage,” sagde Gruden til Mike Jones fra Washington Post.


Cousins er blevet rygtet til San Francisco til en genforening med Kyle Shanahan, der forventes at blive 49ers’ næste cheftræner. Shanahan var offensive coordinator for Redskins’ i begyndelsen af quarterbackens karriere.
Kirk Cousins kastede ramte på 67 procent af sine kast for 4.917 yards med 25 touchdowns og 12 interceptions til følge. En rigtig fin sæson, men problemet for Cousins er stadig det samme: han har stort set kun besejret middelmådige hold. Du kan dog ikke finde en quarterback som Cousins på det frie marked, så der er ingen tvivl om, at han har en fornuftig fremtid foran sig.