EJ Manuel, der var den første quarterback til at blive valgt i NFL-draften i 2013, har lagt hjelmen på hylden.

I NFL-draften i 2013 var EJ Manuel den første quarterback til at blive valgt, da Buffalo Bills valgte ham med det 16. valg.

Siden har karrieren dog ikke gået den rette vej for Manuel, der blot har spillet 30 kampe på seks sæsoner, og nu har quarterbacken også valgt at lægge hjelmen på hylden i en alder af 29 år.

Det meddeler ESPN-journalisten Field Yates.

Tidligere på foråret skrev Manuel ellers under på en aftale med Kansas City Chiefs, hvor han skulle være Patrick Mahomes’ reserve. Det kommer dog altså ikke til at ske.

Manuel spillede 28 kampe for Bills, hvoraf 17 var som starter, før han sluttede karrieren som reserve hos Oakland Raiders, hvor han spillede to kampe. I alt kastede Manuel for 3.767 yards med 20 touchdowns og 16 interceptions til følge.

SKRIV ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her