NFL har besluttet sig for ikke at suspendere Kansas City Chiefs’ stjernereceiver, Tyreek Hill. Det bekræfter de i en pressemeddelelse.

Kansas City Chiefs’ stjernereceiver Tyreek Hill får ikke karantæne af NFL.

Det bekræfter ligaen fredag eftermiddag danskt tid. Tyreek Hill blev undersøgt, efter at der på den første dag af NFL-draften i april kom lydoptagelser frem, hvor receiveren og hans forlovede, Crystal Espinal, diskuterede, at deres fælles søn havde brækket armen. I lydoptagelsen sagde Hill, at Espinal også skulle være bange for ham.

Siden har Hill været suspenderet af Chiefs, men nu kan han altså slutte sig til holdet igen.

NFL har undersøgt, om Tyreek Hill har overtrådt ligaens regler for adfærd udenfor banen, og de har ikke fundet beviser for, at han har brudt disse regler. Det meddeler de i en pressemeddelelse.

Politiet i Johnson County, Kansas undersøgte også Hill i sagen, men meddelte 7. juni, at undersøgelsen var droppet. På daværende tidspunkt indrømmede distriktsadvokaten Steve Howe, at han troede, at sønnen var blevet slået, men at det ikke kunne bevises.

Hill har selv kommenteret på NFL’s beslutning i en meddelelse, hvor han ikke overraskende er enig i beslutningen:

– De sidste par måneder har været meget vanskelige for mig, især som en far. De falske påstande, der oprindeligt blev rapporteret i marts, var meget offentlige og omhandlede min søns omsorg. Jeg er taknemmelig for så mange ting og taknemmelig for så mange mennesker, der har støttet mig i denne udfordrende tid. Jeg respekterer og accepterer NFL’s beslutning fuldt ud, meddeler Tyreek Hill ifølge NFL.com.

Også Kansas City Chiefs har kommenteret på beslutningen, og de skriver blandt andet, at de glæder sig over at have receiveren tilbage.

Du kan se de forskellige meddelelser herunder:

NFL’s pressemeddelelse om beslutningen kan du se her:

Tyreek Hills kommentar på sagen kan du se her: 

Kansas City Chiefs’ kommentar kan du se her: