Det var ikke længe, Kelvin Benjamin nåede at være free agent. Fremover skal han nemlig gribe bolde fra Patrick Mahomes på et Kansas City Chiefs-hold, der potentielt er blevet endnu stærkere, end de var før.

Tyreek Hill, Sammy Watkins, Travis Kelce og nu Kelvin Benjamin. Det er efterhånden en håndfuld virkelig potente våben, som den unge quarterback, Patrick Mahomes, har at lege med.

Den 27-årige receiver, og tidligere førsterundevalg, Kelvin Benjamin har nemlig skrevet under med klubben fra Missouri.

Det skriver Adam Schefter på Twitter:

Benjamin startede sin karriere hos Carolina Panthers, men har ikke rigtigt være den samme spiller, siden han overrev sin akillessene i 2015.

Han blev sendt til Buffalo Bills for et tredje og syvenderundevalg, og det var håbet, at Benjamin skulle være førstereceiver i Bills, men ukonsekventhed og tabte bolde gav receiveren en skuffende og kort karriere i Buffalo.

Nu har han dog muligheden for at vende sin karriere under Andy Reid på et brandvarmt Chiefs hold.

Benjamins nye kontrakt gælder sæsonen ud, og derefter vil han være free agent igen.