Kansas City Chiefs har fundet sig en solid backup til Alex Smith, efter franchiset har signet quarterback Nick Foles.

Det tog ikke lang tid for Nick Foles at finde sig et nyt hjem, efter han blev fyret af Los Angeles Rams for en uge siden.

Quarterbacken skal nu agere backup for Alex Smith i Kansas City, melder NFL Medias Mike Garafolo.

Nick Foles has agreed to terms to join the Chiefs, source says. Reunion with Andy Reid.

— Mike Garafolo (@MikeGarafolo) 4. august 2016

Dallas Cowboys og Minnesota Vikings havde ellers også været ude med tilbud til den tidligere Eagles og Rams-quarterback. Især Dallas mangler en oplagt backup, efter Kellen Moore har brækket anklen.  

I stedet bliver Foles genforenet med Andy Reid, der valgte ham i tredje runde af 2012 Draften.

Nick Foles kommer til at erstatte Chase Daniel, der nu er backup for Foles’ tidligere arbejdsgiver Philadelphia Eagles.