Kansas City Chiefs har lige lavet $5 mio dollars. Altså i hvert fald i NFL penge. De har nemlig omstruktureret Sammy Watkins kontrakt, så han ikke tæller så voldsomt i mod Chiefs lønloft.

Sammy Watkins havde et enkelt år tilbage af sin kontrakt, men i den kommende sæson ville have tælle $21 mio dollars mod lønloftet for Chiefs – mest af alle spillere på hele holdet.

Med omstruktureringen sparer man $5 mio dollars, hvilket er kærkomment for holdet, der indtil for nylig havde $177 dollars tilbage.

Med det ekstra lønluft kan Chiefs stadig skrive kontrakt med en spiller eller to, hvis behovet skulle opstå.

I den netop overståede sæson greb Watkins 52 bolde for 673 yards og 3 touchdowns. Han har kun krydset 1.000 yards i en enkelt af sine 6 NFL-sæsoner.