Chiefs har sat Justyn Ross på injured reserve efter at receiveren er blevet opereret i foden. Dermed kommer den tidligere collegestjerne ikke til at spille i 2022 sæsonen.

Ross var en meget omdiskuteret herre i 2022 draften, hvor ingen hold valgte at bruge draftkapital på ham. Den tidligere Clemsonreceiver blev af mange spået som et sikkert førsterundevalg i 2019, inden han i 2020 måtte lade sig operere i rygraden på grund af to sammenvoksede hvirvellegemer. Det var en medfødt lidelse, som blev opdaget inden den udviklede sig til en alvorlig skade.

At Ross sidder ude på grund en operation i foden siger derfor ikke meget om tilstanden med rygraden. Men det giver Chiefs lidt mere tid til at få helt styr på Ross situation. Kan de få hans potentiale forløst, har de fået en vinderkupon. Justyn Ross var rangeret som den 73. bedste spiller på Teis Jorangers draftboard.