Sidst i juni blev Frank Clark stoppet og arresteret af politiet, der bemærkede en maskinpistol i Kansas City Chiefs-spillerens bil. Nu ligger anklagen fast: Clark risikerer flere år bag tremmer for ulovlig våbenbesiddelse.

Grundet en trafikforseelse blev Clark i sin Lamborghini SUV stoppet af politiet i Los Angeles den 20. juni. Her opdagede politiet en åben taske i bilen, hvor en maskinpistol af varianten Uzi stak ud. På mistanke om brud på våbenloven blev Frank straks arresteret. Indenfor et døgn blev han dog løsladt mod kaution på 35.000 dollar. Med en officiel anklage, starter første set i efterspillet nu.

Ifølge gældende lovgivning er strafferammen for Franks foreseelse op til tre års fængsel. Det virker dog usandsynligt at dommen bliver så hård. Kritikere vil mene, at rige sportsstjerner ofte slipper billigt ved lovovertrædelser, og det vil formentlig også udspille sig i dette tilfælde. En kvalificeret gæt er, at han erklærer sig skyldig og slipper med prøvetid.

Det mest interessante efterspil udspiller sig således udenfor retslokalet. NFL-eksperter har ikke være blege for at kalde Clarks kontrakt for en værste i NFL – set fra holdets perspektiv. Situationen taget i betragtning er det ikke utænkeligt, at Chiefs vil forsøge at udføre en manøvre, hvor de på en eller anden måde kan skille sig af med Clark uden at skulle leve op til hans store kontrakt.

På sigt må det også forventes, at NFL suspenderer Clark. Som førstengangsynder kviteres man efter bogen fire spilledages karantæne, men grundet Clarks historik med lovbrud, tildeles han måske en længere suspendering.

Det er ikke første gang, Clark er på kant med loven. Det er ligeledes kommet frem, at han i marts 2021 blev arresteret for en lignende forseelse. Udover det har Frank også være forbundet med en hjem-invasion og hustuvold.