Kansas City Chiefs’ outside linebacker træner Britt Reid har få dage inden Super Bowl været involveret i et voldsomt trafikuheld.

Britt Reid, som er Andy Reids søn, var torsdag nat involveret i et alvorligt trafikuheld, som sendte to børn på hospitalet med livsfarlige skader. Britt Reid har ikke selv pådraget sig nogen nævneværdig skade. Det værste er dog, at Reid, ifølge politirapporten, var påvirket af alkohol i ulykkesøjeblikket.

Kansas City Missouri politi afdelingen beretter, at selve ulykken involverede tre biler. To af bilerne var parkeret i siden af vejen, hvorefter en Dodge firhjulstrækker kolliderede med begge parkerede biler, Britt Reid sad bag rattet i firhjulstrækkeren. Herefter blev de to børn, der var i livsfare, hurtigt transporteret til hospitalet.

I øjeblikket bliver Britt Reid undersøgt i forhold til om alkohol var direkte skyld i ulykken. Ifølge rapporten kunne betjentene lugte alkohol og lagde mærke til, at Britt Reid havde meget røde øjne. Reid erkendte også, at han havde fået ”to eller tre” drinks, før han satte sig ind i bilen. Dertil skal det også nævnes, at dette ikke er første gang Reid kører i alkohol påvirket tilstand, da han allerede har en enkelt dom for spirituskørsel.  

Chiefs organisationen er underrettet om sagen, men har ikke ønsket at kommentere på den.

Britt Reid begyndte sin trænerkarriere i NFL i 2009, og startede hos Chiefs sammen med sin far i 2013. Her har han haft titler som: kvalitetskontrol træner og defensiv linje assistent og har været outside linebacker træner de seneste to sæsoner.

Den tragiske nyhed må uden tvivl sende lidt bekymring ind i Chiefs organisationen, og ikke mindst ind i hovedet på cheftræner Andy Reid.