Minnesota Vikings fortsatte den dårlige stime holdet er i med et nederlag ude mod Washington Redskins. Det blev en besynderlig kamp, hvor Vikings kun scorede point i andet quarter, og det var ikke nok mod Redskins, der afgjorde kampen med fire field goals i anden halvleg.
Redskins var bedst fra start, og allerede på holdets første angrebsserie fandt Kirk Cousins Jamison Crowder til et touchdown.
Minnesota Vikings havde mere end svært ved at få gang i angrebet, og imens de puntede på dere to første serier, så brugte Washington Redskins deres to første på at score to touchdowns. Det andet var et fornemt et på hele 38 yards på en bold grebet af Vernon Davis.
Captain Kirk and the @Redskins are rolling! The QB finds @VernonDavis85 for a 38-yard TD! ? #MINvsWAS #HTTR https://t.co/HpuOXAmess
— NFL Canada (@NFLCanada) November 13, 2016
Før aftenens kamp have Vikings ikke scoret touchdown i første halvleg siden uge fem, men det blev der lavet om på, da Matt Asiata løb bolden en enkelt yard op gennem midten.
Og det var som om, Vikingsangrebet lige skulle spille sig varmt. Kort før pausen kastede Sam Bradford bolden til Kyle Rudolph, der kom ned i end zone.
.@KyleRudolph82 for 6! #Skol https://t.co/n1M0r4GSUi
— Minnesota Vikings (@Vikings) November 13, 2016
Det var ikke kun gæsternes offensiv, der var godt kørende til sidst, det samme var forsvaret. På hjemmeholdets første spil efter scoringen fumblede Chris Thompson og så fik Everson Griffen fat i den for holdet fra Minnesota.
Og i de døende sekunder af første halvleg lykkedes det for vikingerne at erobre føringen. Denne gang greb Adam Thielen et kort kast. Ekstra pointet blev misset, og dermed var Minnesota Vikings foran med 20-14 efter en underholdende første halvleg.
Men så gik luften igen ud af Sam Bradford og resten af hans angreb. I stedet for kunne Washington Redskins stille og roligt udligne efter to field goals af Dustin Hopkins i tredje quarter.
Det gentog sig i fjerde quarter, hvor hjemmeholdet satte yderligere to field goals på tavlen. Blandt andet efter en interception af Sam Bradford. Dermed vandt Redskins 26-20 hjemme over Vikings.








