Vikings fortsat ubesejret

0

Minnesota Vikings byggede søndag videre på deres fantastiske start på sæsonen med en dominerende præstation mod Houston Texans. Vikings vandt 31-13 og er nu 5-0.

Minnesota Vikings skulle søndag forsøge at holde deres imponerende sejrsstime i gang. Denne gang var det Houston Texans, der var på besøg – men texanerne måtte som de fire forrige hold, Vikings har mødt, gå fra banen som tabere. Vikings vandt 31-13 efter en kamp, hvor de dominerede i alle tre faser af spillet.

Et tidligt touchdown af receiver Adam Thielen satte gang i Vikings’ angreb, og forsvaret lukkede ned for Texans’ angreb. Intet lykkedes for Brock Osweiler og co. i første halvleg, og Vikings kunne gå til pause med en føring på 24-6 – blandt efter et touchdown på en puntreturnering af Marcus Sherels, hans anden i denne sæson.

https://twitter.com/Antho_024/status/785182927768260608

Efter pausen gik kampen lidt i stå, og ingen af de to hold scorede point i hele tredje quarter. Først til sidst i fjerde quarter, da kampen var afgjort, fandt Texans vej til endzone med et kort touchdown af receiver DeAndre Hopkins.

Vikings er dermed fortsat ubesejrede efter fem kampe – de sidder over i næste runde og skal først spille igen i runde syv, hvor de tager til Philadelphia. Texans er nu 3-2 og møder i næste runde divisionsrivalerne Indianapolis Colts.