Vikings’ angreb imponerede i sejr over Cardinals

0

Det var en imponerende præstation af både Minnesota Vikings’ angreb og forsvar, da de slog gæsterne fra Arizona Cardinals på hjemmebane. Kampen endte 27-17.

Så kom der gang i Vikings’ løbeangreb. Startende runningback Dalvin Cook sad igen ude med en skade, men backup Latavius Murray kom både over 100 løbeyards og scorede Vikings’ første løbe-touchdown i år. Senere lykkedes det også holdets quarterback Kirk Cousins at løbe ind for et touchdown:

Vikings’ stjerne receiver Adam Thielen var igen her, der, og alle vejene. Han leverede den ene imponerede rute efter den anden, og greb igen for over 100 yards. Det har han nu gjort i alle seks kampe i år.

Quarterback Kirk Cousins var dog under pres flere gange, og det lykkedes Cardinals’-forsvar at forcere to turnovers, samt at blokere hele seks kast.

Men Vikings’ offensive linje er blevet lidt mere stabil, efter at center Pat Elflein er kommet tilbage fra sin skade. Specielt rookie Brian O’Neill, som havde sin debut som starter i denne kamp, så godt ud på flere spil. Blandt andet på et langt løbespil i tredje quarter, der satte Vikings op til et touchdown.

Det lykkedes i få momenter for Cardinals-angreb at rykke bolden, men i langt de fleste dele af kampen blev de domineret af Vikings’ forsvar, hvor blandt andet Danielle Hunter blev noteret for tre sacks. Han har nu haft mindst ét sack i alle Vikings’ kampe i år.