Kampen mellem Green Bay Packers og Chicago Bears var en hård omgang for et af holdene, der fik en vigtig spiller skadet undervejs. Alligevel blev opgøret først afgjort i anden halvleg.

Det var i forvejen en svær aften for Chicago Bears, der spillede uden den skadede quarterback Jay Cutler. Og det blev meget værre for gæsterne i andet quarter, hvor deres backup Brian Hoyer måtte udgå af kampen med en brækket arm. Dermed måtte tredjevalget Matt Barkley spille kampen færdig, og det blev for stor en mundfuld for ham og holdet fra Chicago.

https://twitter.com/BovadaLV/status/789279084044021760

Barkley havde en svær aften og ramte blot på 6 af 15 forsøg for 81 yards og så blev det til to interceptions. Det blev altså ikke meget bedre for et angreb, der i forvejen blot var nummer 31 i NFL til at score point. Træner John Fox forsøgte at bruge løbespillet mere, men det hjalp heller ikke.

For Green Bay Packers var Aaron Rodgers i topform med 326 yards og tre touchdowns i et opgør, hvor han måtte undvære Eddie Lacy. Desuden satte Rodgers franchise-rekord med at ramme på hele 39 kast i en kamp.

Green Bays første touchdown var et kort kast til Davante Adams, der på det tidspunkt i tredje quarter sørgede for, at holdet kom foran 13-10.

Bears formåede kun at score et enkelt touchdown, da Leonard Floyd forinde have fået fat i en fumble af Aaron Rodgers og lagde sig ned over bolden i end zone.

Der var ikke meget gang i Chicagos offensiv, men det var der for Green Bay.

I fjerde quarter gentog Aaron Rodgers og Davante Adams deres fine samarbejde og endnu et touchdown.

Lidt senere sluttede Aaron Rodgers scoringerne af, da han for tredje gang i opgøret kastede et kort touchdown. Denne gang greb Randall Cobb bolden.

https://twitter.com/Scott_Charlton/status/789303460214759425

Det var så sløjt for Bears, at Aaron Rodgers havde flere succesfulde kast, end Chicago-holdet havde offensive spil.

Davante Adams, Ty Montgomery og Randall Cobbsluttede hver med mindst 10 grebne bolde.