
Amari Cooper fik sit store gennembrud for Dallas Cowboys i aftenens anden Thanksgiving-kamp.
To lange touchdowns scorede holdets nye receiver, da Cowboys besejrede divisionsrivalen fra Washington Redskins med 31-23.
Det var en vigtig sejr for hjemmeholdet, og den tredje i træk, der sender dem direkte ind i favoritrollen til at vinde NFC East-divisionen og dermed sikre sig en plads i slutspillet.
Første halvleg var en stillingskrig mellem de to mandskaber, hvor Ezekiel Elliott scorede kampens første touchdown for Cowboys og tight end Vernon Davis udlignede på et langt kast fra backup quarterback Colt McCoy, der spiller i stedet for den langtidsskadede Alex Smith.
Elliott holdt traditionen i hævd med at støtte Frelsens hær på Thanksgiving, da han donerede et par dollars i den store indsamlingsbøtte på stadion efter sit touchdown.
Ezekiel Elliott celebrates TD by donating $21 to the Salvation Army https://t.co/KYhc6VVcuipic.twitter.com/65Q8nuc6AH
— For The Win (@ForTheWin) November 22, 2018
Cowboys gik til pausen med en 10-7 føring efter et Brett Maher field goal, og kunne forberede sig på anden halvleg, mens Meghan Trainor underholdt publikum på stadion.
Efter pausen var det Amari Cooper, der stor for underholdningen. Først scorede han på et 40-yard catch, hvor han viste både gode hænder, råstyrke og hurtighed, præcis de kvaliteter Cowboys håbede på at få, da de tradede sig til ham kort før transfervinduet lukkede.
Amari Cooper with a 40-yard touchdown to take the lead.pic.twitter.com/71Q4rhIVXj
— Dov Kleiman (@NFL_DovKleiman) November 22, 2018
Men den nye receiver var ikke færdig med at vise sit store repertoire frem, og greb et kast ind over midten på Cowboys’ næste angrebsserie. Nærmest i samme bevægelse skiftede han retning og snød to Redskins-spillere, der ikke så ham igen, før han stod i end zonen til et 90-yard touchdown.
AMARI COOPER GOES BACK FOR SECONDS…
90-YARD #DALLASCOWBOYS TOUCHDOWN!…Cowboys 24 – Redskins 13…#dallascowboys #cowboys #CowboysNation #dallascowboysnation #dallas #americasteam #gocowboys #WASvsDAL #nfl pic.twitter.com/VMtMXFiVtC— Dallas Cowboys IntCl (@DCInterclub) November 23, 2018
Forsvaret for Dallas Cowboys spillede igen en stor kamp og havde tre interceptions, fremtvang to fumbles og lavede et enkelt sack.










