Washington Redskins slog Dallas Cowboys 20-17 i et intenst rivalopgør, efter kicker Brett Maher missede et 52-yard field goal til at bringe kampen i overtid.
Da Washington Redskins søndag aften bragede sammen med Dallas Cowboys i et af NFL’s ondeste rivalopgør, var det med et ekstra incitament for sejren. Det vindende mandskab ville nemlig tilbringe hele den kommende uge øverst i NFC East.
Og det er hjemmeholdet fra Washington, der kan kigge på stillingen med et ekstra stort smil den kommende uge, da Redskins sikrede sig en 20-17-sejr efter en stærk forsvarsindsats i et intenst, jævnbyrdigt opgør.
Holdene fulgtes pænt ad det meste af kampen, men altid med Redskins et lille skridt foran. Det skridt blev dog rigtig stort med fem minutter tilbage, da Dak Prescott nær egen endzone prøvede at skabe noget ud af ingenting. I stedet fumblede han efter et Ryan Kerrigan-sack, og så kunne DE Preston Smith let score touchdown og give værterne en føring på ti point.
Cowboys gav ikke op og leverede et flot comeback-forsøg, men Redskins kunne i sidste ende juble over sejren, da kicker Bret Maher sendte et 52-yard field goal på stolpen.
REDSKINS WIN REDSKINS WIN REDSKINS WIN
Closing out this thread with the final play of the game. Brett Maher misses from 52 yards out. #PlayToWin #RedskinsVsCowboys pic.twitter.com/xUjnFMFkJb— Play To Win (@P2Wradio) October 22, 2018
Redskins’ store svendestykke i kampen var, at de holdt Cowboys’ store angrebsstjerne, Ezekiel Elliott, fuldstændig i skak. Elliott løb for sølle 34 yards på 15 løb, hvilket betød, at America’s Team aldrig fandt rytmen på angrebet. Ikke før det var for sent i hvert fald. Modsat havde rutinerede Adrian Peterson mere succes langs jorden med 99 yards på 24 løb.
SE OGSÅ: Video: Gallup galopperer til et 49-yard TD
Kampens resultat betyder, at Redskins er i spidsen af NFC East med 4-2, mens Cowboys er 3-4.
Væsentlige stats
Redskins
Alex Smith 14/25 for 178 yards, 1 TD
Adrian Peterson 24 løb for 99 yards
Kapri Bibbs 2 løb for 13 yards, 4 grebne bolde for 43 yards, 1 TD
Josh Doctson 3 grebne bolde for 42 yards
Cowboys
Dak Prescott 22/35 for 273 yards, 1 TD, 1 TD-løb
Ezekiel Elliott 15 løb for 34 yards
Michael Gallup 3 grebne bolde for 81 yards, 1 TD
Allen Hurns 5 grebne bolde for 74 yards








