Baltimore Ravens kom planmæssigt fra start med en knusende 47-3 sejr mod Buffalo Bills.
Buffalo Bills hentede Josh Allen med det syvende valg i første runde af 2018-draften, men alligevel valgte Sean McDermott at starte Nathan Peterman, der kommer fra en række uimponerende præstationer i fjor.
Petermans uinspirerende spil fortsatte søndag-aften, hvor Baltimore Ravens’ solide forsvar leverede en ny magtdemonstration. Således blev Peterman holdt til sølle 24 kastede yards på 18 forsøg – mens både Tony Jefferson og Brandon Carr kunne notere sæsonens første interceptions. Det endte med, at Josh Allen blev sendt på banen i slutningen af tredje quarter.
Nathan Peterman leaves after going 5-of-18 for 24 yards with two interceptions and a passer rating of 0.0. Josh Allen is in and has thrown an incompletion, leaving him with a passer rating of 39.6. Upgrade!
— Bill Barnwell (@billbarnwell) September 9, 2018
Omvendt leverede Joe Flacco et positivt indtryk med 236 yards og tre touchdowns. Herunder greb alle nytilkomne receivere – John Brown, Michael Crabtree og Willie Snead – scoringer. Den overbevisende præstation betød også, at Lamar Jackson fik spilletid, og den lovende rookie-quarterback præsterede 24 kastede- og 39 løbede yards i sin NFL-debut.
Joe Flacco finds John Brown pretty easy on this red zone touchdown. Big gaff here by the #Bills secondary. #Ravens pic.twitter.com/dCQiejG3R8
— Nick Wojton (@Nick_Wojton) September 9, 2018
Dermed er Baltimore Ravens 1-0, og fører an i AFC North-divisionen. Modsat fik kritikere af Buffalo Bills bekræftet deres negative antagelser.
47-3 må siges at være en flot start for et hold som Elming spår sidstepladsen i AFC North med 4 sejre 🙂
Comments are closed.