Arizona Cardinals scorede både først og sidst, men da det blev deres eneste scoringer, og fordi de tillod Falcons at lave 40 point ind imellem, vandt Atlanta Falcons hjemme 40-14.

Det startede så fint for Cardinals. De stoppede Falcons på deres første angrebsserie og dernæst marcherede de selv 69 yards til touchdown – David Johnson løb ind fra 1 yard ude.

Men da Josh Rosen kastede en interception til tilbagevendte Deion Jones, der returnerede bolden 41 yards til touchdown og udligning, så Falcons sig ikke tilbage.

Falcons satte således 19 point yderligere på tavlen inden pausen, blandt andet via et løb af Matt Ryan samt en flot bold fra Ryan til Julio Jones fra 21 yards ude.

Pausen brugte Falcons muligvis på at finde justeringen i løbeangrebet, for det virkede flot i tredje quarter. Blandt andet på dette touchdown-løb af Tevin Coleman:

Kampens sidste scoring fik Cardinals lov til at stå for, selvom Josh Rosen var blevet bænket for at slippe for yderligere tæv. Reserven, Mike Glennon, ledte en fin, lang serie der endte med scoring fra Glennon til receiver Trent Sherfield.

Falcons er dermed 5-9, hvilket er helt ubrugeligt. Cardinals falder med nederlaget til 3-11, hvilket heller ikke kan bruges til meget, andet end de kan håbe på førstevalget i forårets draft – hvilket de på nuværende tidspunkt står til at få.

Nævneværdige statistikker:

Atlanta Falcons
QB Josh Rosen, 13 af 22 for 132 yards, 2 INTs
QB Mike Glennon, 10 af 14 for 111 yards, TD
RB David Johnson, 11 løb for 33 yards, TD, 3 grebne bolde for 68 yards

Arizona Cardinals
QB Matt Ryan, 22 af 36 for 231 yards, 2 TDs
RB Tevin Coleman, 11 løb for 145 yards, TD,
WR Julio Jones, 6 grebne bolde for 82 yards, TD