I en sædvanligvis tæt divisionskamp havde Arizona Cardinals hjemme chancen for at vinde kampen, men et brændt field goal gav Seahawks god udgangsposition, og så vandt de i stedet kampen 20-17.
Det blev en tæt affære, da Cardinals hjemme bød Seattle Seahawks op til dans. Cardinals var inden kampen 0-3, og det havde fået dem til at bænke overbetalte Sam Bradford til fordel for rookie Josh Rosen, der dermed blev 2018-draftens 4. quarterback til at starte en kamp.
Det blev dog ikke en kamp han vil kigge tilbage på med største tilfredsstillelse, da det altså blev til en nederlag. Det blev blandt andet grundlagt af et veloplagt Seahawks-løbeangreb, der med Mike Davis i spidsen nettede flotte 171 yards og 2 touchdowns.
Mike Davis…………6 points. ???pic.twitter.com/oPHl56vjop
— Mike Gillespie (@MikeABCColumbia) September 30, 2018
For Cardinals stod stjerne-runningback, David Johnson og receiver, Chad Williams for scoringerne. Williams’ touchdown var et flot kast af førnævnte Josh Rosen.
Josh Rosen to Chad Williams touchdown pic.twitter.com/9IAarIn9RT
— Dov Kleiman (@NFL_DovKleiman) September 30, 2018
Det gav en 17-17 stilling med 115 sekunder tilbage af kampen, da hjemmeholdets kicker, Phil Dawson kunne bringe Cardinals foran 20-17 fra kun 45 yards. Den mulighed smed han forbi målstolperne, og i stedet marcherede Russell Wilson ned af banen og gav deres kicker, Sebastian Janikowski muligheden fra 52 yards. Dén greb han, og derfor vandt Seahawks 20-17. Det var i øvrigt en kamp hvor begge kickere brændte 2 field goal forsøg, så mere heltestatus skal Janikowski ikke have.
Nævneværdige statistikker:
Cardinals:
QB Josh Rosen, 15 af 27 for 180 yards, TD
RB David Johnson, 22 løb for 71 yards, TD, 3 grebne bolde for 41 yards
WR Christian Kirk, 4 grebne bolde for 28 yards
Seahawks:
QB Russell Wilson, 19 af 26 for 172 yards
RB Mike Davis, 21 løb for 101 yards, 2 TDs
WR Tyler Lockett, 5 grebne bolde for 53 yards








