Dallas havde sadlet op, og både Ezekiel Elliott og Dak Prescott viste format i hvad der skulle vise sig at blive en sand gyser.

Det var to hold, som begge har fået en skuffende start på sæsonen, der tørnede sammen på AT&T Stadium i Arlington, Texas. Denne aften var dog en anden historie. Begge hold lavede en masse store spil inden sekunder rendte endeligt ud på kampuret.

Det var udeholdet, der først bed fra sig. Matthew Stafford finder Golden Tate for kampens første touchdown.

Det var ikke det sidste, vi så til den duo, men først meldte Zeke Elliott sig på banen. Prescott finder Elliott, der løber fra Lions-forsvaret for 38 yard touchdown kast.

Det blev for alvor spændende i fjerde quarter. Cowboys fører 23-17 efter et ét yard touchdown kast fra Prescott til tight enden Geoff Swaim, mens rookien Kerryon Johnson scorede for Lions på jorden.

Stafford fører Lions frem til Cowboys’ banehalvdel, og finder endnu engang Golden Tate, der lidt nonchalant spankulerer i endzone.

https://twitter.com/WorldofIsaac/status/1046486880831836160

Med over to minutter igen var kampen nu i Dak Prescotts hænder. Denne gang skuffede quarterbacken, der er blevet kritiseret en del i år, ikke. Efter en usikker start på drivet, hvor Prescott fumbler, finder han endnu engang Elliott. Denne gang på et dybt kast for 34 yards og en første down på Lions’ 25 yardlinje.

Dermed kunne Cowboys næsten løbe tiden ud, inden de sendte kicker Brett Maher på banen. Han sparkede bolden i mellem stængerne og sikrede Dallas en hjemmesejr på 26-24. Cowboys er nu 2-2, mens Lions er på 1-3.

Væsentlige stats

Cowboys

Dak Prescott 17/27 for 255 yards, 2 TD’s

Ezekiel Elliott 25 løb for 152 yards, 4 grebne bolde for 88, 2 TD’s

Cole Beasley 4 grebne bolde for 53 yards

DeMarcus Lawrence 6 tacklinger, 3 sacks

Lions

Matthew Stafford 24/30 for 307 yards, 2 TD’s

Kerryon Johnson 9 løb for 55 yards, 1 TD

Golden Tate 8 grebne bolde for 132 yards, 2 TD’s